|

|
|
 |
| Velkommen til Baltic Sea Solutions |
 |
|
|
Baltic Sea Solutions (Bass) er en selvejende virksomhed der beskæftiger sig med regional udvikling. Vores kernekompetencer ligger inden for klima, vedvarende energi, miljø og turisme. Medarbejderstaben består af danske og udenlandske kompetente specialister, der hver især indgår i forskellige nationale/internationale netværk.
|
| 05.03.2010 |
| Bass på Østersø topmøde |
|
Baltic Sea Solutions deltog i februar på Baltic Sea Action Summit, et topmøde for landende i Østersøregionen. Det centrale tema for mødet var Østersøens forurening, og mulighederne for at genetablere en sund havbund og mere liv, bl.a. via en mere økologisk og bæredygtig udvikling af Østersøregionen.
Mødet, der blev afholdt i Helsinki, blev besøgt af omkring 500 deltagere, heraf Sveriges Konge, statsoverhoveder og ministre fra i alt 11 lande i Østersøregionen. Alle statsrepræsentanter fremlagde, hvilke tiltag de gjorde for at bidrage til en renere Østersø.
Forarbejdet til Baltic Sea Action Summit blev udført af Baltic Sea Action Group, og resultatet heraf blev ikke mindre end 140 ”commitments” - aftaler der skal styrke området.
Bass deltager i flere projekter omkring udvikling af Østersøregionen og har en direkte aftale om at arbejde for en Baltic Sea Region Summer School for universitetsstuderende og erhvervsaktører.
- Det er en aftale i stil med Summer Research Programmet, vi de seneste par år har arrangeret mellem Danmark og Californien. En aftale hvor udenlandske studerende sammen med danske studerende, forskere og erhvervsliv for eksempel skal afdække udviklingsmulighederne i et lokalområde, forklarer Bass-direktør Hilary Karlson.
Baltic Sea Action Group er en del af organisationen Foundation for a Living Baltic Sea og vil som sådan tilse implementeringen af de forskellige aftaler og følge op på projekterne.
|
| 26.02.2010 |
| Dansk energiteknologi til Iowa |
|
Repræsentanterne fra Elk Horn har stor interesse i dansk energiteknologi, som de vil skabe et udstillingsvindue for i Elk Horn. Det er deres håb, at det kan lette de danske virksomheders adgang til det amerikanske marked. For eksempel havde Bass havde arrangeret et møde mellem delegationen fra Elk Horn og Jan Gunner fra Dansk Solenergi, hvor konkrete samarbejdsprojekter blev diskuteret.
Som en del af deres satsning i Elk Horn, er det besluttet at starte et mikro-bryggeri. På turen til Lolland besøgte vi derfor Krenkerup Gods, hvor Patrick Reventlow-Grinling fortalte om godsets historie og baggrunden for etableringen af bryggeriet på godset. Besøget var til stor inspiration, både hvad angår bryggeriet, men også Krenkerup Gods’ gamle imponerende bygninger, hvis arkitektur vil blive forsøgt rekonstrueret i byggeriet af center-bygningen, der skal huse energi-udstillingen i Elk Horn. I det hele taget kunne delegationen slet ikke få nok af Danmark og danske produkter – man er meget bevidst om sin baggrund. 40% af befolkningen i Elk Horn stammer fra de danskere, der slog sig ned i området for over 100 år siden.
|
| 22.02.2010 |
| Erhvervsdelegation fra Telemark i Norge besøger Lolland |
|
Bass modtager onsdag d. 24. februar besøg fra Norge. Det er 13 personer fra Telemark regionen i Norge, der besøger Lolland for at se på ny energiteknologi og klimaprojekter. Delegationen består bl.a. af repræsentanter fra en af de største industriparker i Norge (Herøya Industripark). Besøget er arrangeret af Green Business Norway som er samarbejdspartner til Bass.
Green Business Norway er en sammenslutning af omkring 40 virksomheder og projekter i den norske miljø- og energisektor. Bass deltager i flere samarbejder med Green Business Norway, herunder Nordic Cleantech Alliance projektet, som er et internationalt samarbejde omkring markedsføring af vedvarende energi i Norden. På mødet d. 24. drøftes mulighederne for at udbygge samarbejdet inden for Climate Action Map og Community Testing Facility-modellen.
Guide på turen bliver chefingeniør Jesper Krogh Jensen, Bass, der kan kontaktes på tlf. 5446 5922 for yderligere information.
|
| 10.02.2010 |
| Danskerkoloni besøger Lolland |
|
Bass får på fredag d. 12. februar besøg fra danskerkolonien Elk Horn i Iowa. De tre besøgende, Mike Howard, Lisa Steen Riggs og Trevor Schroeter, skal se på vedvarende energi med det formål at omdanne Elk Horn til et udstillingsvindue for vedvarende energi.
Elk Horn er USA's største danskerkoloni med omkring 600 indbyggere. Kolonien blev officielt grundlagt omkring 1901, da danskeren Christian Jensen for vild på sin vej til Nebraska.
Byen modtog i 1976 en dansk vindmølle fra Nørre Snede, som i dag udgør en af byens mange turistattraktioner. Men står det til indbyggerne, vil møllen i fremtiden få selskab af en række nye løsninger inden for vedvarende energi – samt et mikrobryggeri.
|
| 07.01.2010 |
| COP15 – og hvad så? |
|
D. 18. december blev sidste dag for Bass’ deltagelse under COP15, da Bella Centret lukkede dørene. Bass UN Habitat stand lukkede ned og Klimafabrikkens Science-on-a-Sphere ® blev afmonteret for at blive transporteret til sit nye hjem på Lolland. Set med Bass’ briller var COP15 en meget interessant oplevelse, hvor vi fik bekræftet at vores mission – bæredygtighed – var relevant og meningsfuld.
Det var en stor oplevelse at høre og mærke engagementet hos næsten 40.000 deltagere, der blev suppleret op af lande-delegationer og repræsentanter for alverdens presse – som alle havde taget turen til København (- for egen regning og langt fra eget hjemland) alene for at udtrykke deres bekymring for planeten og dens naturlige ressourcer. Mange havde forventet en mere ambitiøs aftale end den politisk bindende, men når alt kommer til alt er det dog positivt at miljøet og klimaet fremover bliver sat på dagsordenen hos rigtig mange lande, og der vil blive meget at tage fat på i 2010 og de følgende år.
|
| |
|

|
|
|
På Bass er vi sikre på at vores arbejde peger i den rigtige retning med innovative projekter, der er i gang og nye spændende, som kommer ind allerede ifra næste måned. Vi kom hjem med troen på at udsigterne for Bass er særdeles gode – dette inspireret og bekræftet af den omfattende positive respons kolleger fra hele verden gav os på standen i Bella Centret.
Vi fik således yderligere bekræftet, at vi i fællesskab med vore partnere bidrager seriøst til at nedsætte de negative virkninger af klimaforandringerne.
Så - hvad bliver det næste?
2010 bliver et hektisk år på Bass, da vi vil blive vidne til åbningen af Klima-fabrikken i Holeby, Lollan - det nye mødested for research, teknologi, undervisning og entrepreneurship indenfor klima og bæredygtighed. Vi ser frem til de nye muligheder og udfordringer vi vil møde i 2010, og vi håber på nye interessante aktiviteter og spændende samarbejdsprojekter.
Godt nytår
Bass team
|
|
|
|

| Kontakt os |
 |
 |
 |
 |
 |
Baltic Sea Solutions
Højbygaard Papirfabrik
Fabriksvej 2, Bygn. A
4960 Holeby
Danmark
Tlf.: +45 7022 8905
Fax: +45 7022 8906
Email: info@bass.dk
Kontakt i USA
Anders Riel Muller
848 Folsom Street, Suite 201
San Francisco, CA 94107
USA
Phone: +1 415-963-3818
Mobile: +1 831-435-9259
Fax: +1 415-963-3520
Email: arm@bass.dk
|
|
|
|